Orientering fra Præsten:

HVAD MENER DU OM GUDSTJENESTEN - NU

OG I FREMTIDEN?

Kære sognebørn på Drejø, Skarø og Hjortø!

 

Fra biskoppelig side er man klar over at alt, også gudstjenestelivet, med tiden nødvendigvis undergår forandringer. Vi har stadig en god kirkegang herhjemme, men der er fart på udviklingen. Det er tænkeligt, at vi her i nutiden og fremover måske kunne have gavn og glæde af visse justeringer i selve gudstjenesteformen – for afgørende er det jo, at kirkegængere stadig kan komme og føle sig hjemme i gudstjenesten. Derfor er der behov for at vide, hvad sognebørn landet over går og har af tanker omkring den gudstjeneste de jævnligt eller af og til går til. Selvom grundformen nok altid vil være den samme, kan der sagtens være ting, der med fordel kan ændres, så mennesker lettere føler sig hjemme i gudstjenestens form. Hvad mener DU med fordel kunne ændres ved gudstjenestens form?

 

”De første kristne samledes på dagen for opstandelsen, nemlig søndag. De læste, sang, takkede, bad og spiste sammen. Søndag efter søndag, og hverdagene med, har kristne gjort det lige siden. At holde gudstjeneste forbinder os med kristne ud over hele jorden og igennem historien. Måden, vi fejrer gudstjeneste på, kaldes liturgi. Liturgi betyder egentlig offentlig handling. Folkekirkens gudstjenesteliv er kendetegnet ved offentlighed. I det ligger selvfølgelig, at gudstjenesterne er åbne for alle – alle er velkomne. Men også, at kirken er en del af samfundet. Kirken og dens gudstjenesteliv præger og præges af kulturen. Liturgien er hele tiden i langsom forandring, der medbringer ord og traditioner fra flere årtusinder og indoptager nye udtryk. Med jævne mellemrum må vi standse op og overveje: Hvordan fejrer vi bedst gudstjeneste? Hvordan skal rammerne for mødet med Guds ord være? Hvordan udtrykkes takken og glæden over skabelse og opstandelse og bøn om tilgivelse og forsoning? Hvordan bidrager vores tid til den levende gudstjenestetradition?”

 

Sådan indleder Marianne Christiansen, biskop over Haderslev stift, en rapport om gudstjenestelivet i den danske folkekirke. Og vores egen biskop, Tine Lindhardt, fortæller om den debat, man nu gerne vil have sat i gang landet over, at: ”tanken er at sætte gang i en bred folkelig og kirkelig samtale om, hvordan vi fejrer og skal fejre gudstjeneste nu og i fremtiden.”

 

I Drejø menighedsråd vil vi orientere os i de rapporter og pjecer, vi har fået tilsendt fra vores stift – og samtidig vil jeg gerne hermed opfordre alle, der har synspunkter på vores gudstjenesteform, om at give deres besyv med. Små og store kommentarer om, hvad der måske kunne tænkes og gøres anderledes, gøre gudstjenesten mere tidssvarende, mere tilgængelig. Eller om det særlige og gode ved gudstjenesten netop er dens næsten uforanderlige genkendelighed?

 

Skriv, put i min postkasse, ring, kontakt – i præstegården eller kirken. Det behøver ikke være store udredninger – blot noget om de tanker, som man kan få efter at have været i kirke – f.eks. om den enkelte lille ting, der måske kunne få en til at føle sig bedre hjemme i gudstjenesten

 

Lisbet Rønnow Torp